Små flotte vårfluer (Beraeidae)

De små vårfluer fascinerer mig altså. Den lille vårfluefamilie Beraeidae er helt unik. De danske arter har alle små koniske sandhuse, men de lever helt vildt forskellige steder

Den flotte plettede Beraeodes minutus er ikke særlig sart. Den kan sagtens findes i små grøfter og forskellige vandløb. Man finder den ofte og den er ret udbredt. Dog bliver den nok ofte overset, da de er 4-9 mm og man kan typisk ikke se dem i deres hus. Et lille ben kan stikke ud engang imellem, men ellers er de gode til at komme dybt ind i huset. Arten er meget unik, da den virkelig har spral på sin plade på første forkropsled (Pronotum). Det er et sikkert kendetegn for denne art

Den anden finurlige sag er Beraea maura. Den er i en helt anden boldgade end Beraeodes minutus. Den er slet ikke lige så flot udsmykket som Beraeodes minutus, men dens orange farve har en helt specielt glans. Dertil findes denne art også mere i små kildebække, der lige er dækket af vand. Den elsker at leve omkring mosser og nedfaldne blade, som den også lever af.

To vidt forskellige arter men i samme familie – og når man endelig finder dem i en prøve eller i naturen, så kan smilet kun være stort! At se noget så småt og flot er noget helt unikt, når man kommer tæt på de små kræ

0 0 votes
Article Rating
Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments